Til Narsaq Museum hører flere historiske bygninger beliggende på Louisevej ved ”Gammelhavn”:

-         “Fr. Høeghs Trykkeri” og butiksinteriør, Louisevej B-61

-         Spækhuset, Louisevej B-57

-         Udstedsbestyrerboligen med 1950’er bolig, Louisevej B-59

-         Staldbygning, Louisevej B-58

-         Udstillingsbygningen “A-34”, Louisevej B-46

-         Rekonstrueret Tørvemurshus, Louisevej B-1315

Endelig er den følgende bygning en del af museet:

-         Henrik og Malene Lunds hus, Henrik Lundsvej B-430

Narsaq Museum er forholdsvis nyt: Det blev officielt godkendt som museum i 1985, men før den tid har der alligevel været megen museal virksomhed i kommunen. Således blev “Henrik og Malene Lunds Hus” åbnet som museum i forbindelse med byens 150-års jubilæum i 1980. I 1982 vistes nordboudstillingen “Høvdingesæde og Bispegård” i anledningen af 1000-året for Erik den Rødes ankomst til Grønland – og løbende er der foretaget indsamling af genstande med henblik på et museum.

Selv om museet som institution er nyt, har det til huse i nogle af de ældste bygninger i byen. Museet ved Gammelhavn er nemlig indrettet i Kongelig Grønlandske Handels (KGH) huse fra anlæggelsen af udstedet “Nordprøven” – altså Narsaq by – i 1830.

En sammenhængende beretning om de gamle bygningers historie er endnu ikke blevet skrevet. Udforskningen af den er imidlertid et stort puslespil, hvor både skriftlige og fotografiske kilder – de fleste heraf på Rigsarkivet i det fjerne København – samt mundtlige beretninger inddrages. Narsaq Museum har nu været i gang med denne opgave i en årrække, men ikke desto mindre vil læseren fortsat kunne opdage en del løse ender i beretningen

Den ældste bygning er “B-61”, som blev opført i 1830. Huset blev bygget af gråsten og ler med bræddetag og var ganske lille: 12½ x 9 alen (= 7,8 x 5,6 m). Det blev bygget som bolig for udliggeren, en assistent i KGH’s tjeneste, der stod for køb og salg af varer i området. Ligeledes var der her butik med lager på loftet, hvor der i dag er udstillet et butiksinteriør fra omkring 1930-50.

Umiddelbart efter huset var bygget blev dets bygmester – “Tømmermand Hans Jacob Hansen” – præmieret af KGH for sit fine “mønster­hus”: Han fik 8 pund kaffe og 4 pund sukker. En del af æren for husets udformning må dog nok også tilfalde Narsaqs første bestyrer Peter Hanning Motzfeldt.

Huset ses bl.a. på den ældste tegning af “Nordprøven” af præstefruen Louise Janssen, der besøgte stedet i 1852. Foran huset ses på tegningen en lille indhegnet have og bag en tørvemursbygning, der sandsynligvis har været udliggerens stald. Af denne tegning fremgår, at huset dengang må have ligget lidt længere inde i landet.

Louise Janssen fortæller i sin dagbog, at den daværende udstedsbestyrer, den ældre bødker Ravn (kaldet Gamle Ravn), havde en stor kvægdrift: 6 køer og kalve foruden en talrig fåreflok og mange høns. ”Stalden er rummelig og så ren og pæn, at man med største fornøjelse kan spadsere dér i dårligt vejr.”

I 1861 byggedes udliggerboligen med butik om og i 1883 var den blevet så “brøstfældigt”, at den måtte istandsættes. Samtidig hermed fik taget spånbe­lægning.

Fra omkring 1936 benyttedes huset som pakhus for den nye butik i nabohuset B-46 (den nutidige udstillingsbygning “A-34”). I 1945 indrettedes det til handelskon­tor og fungerede som sådan indtil 1962.

I dag udstilles “Fr. Høegh’s Trykkeri” i bygningen. Da Fr. Høegh som udstedsbestyrer flyttede til Narsaq fra Ammasivik (Sletten) i 1939, medtog han sit trykkeri for fortsat at kunne udgive bladet “Sujumut”. Trykkeriet blev da placeret ved den daværende udstedsbestyrerbolig på Josefsvej (i dag lægebolig), i det lille, røde træbyggede hus nr. B-298, der stadig ligger dér. Det var først i 1980’erne, at trykkeriet blev flyttet til B-61, hvor det kan ses i dag.

Huset blev opført i 1848 af gråsten og ler med bræddetag, “14 x 9 alen”. Det blev brugt til opbevaring af de varer, som KGH købte af de lokale fanger, især spæk og hajlever. Dette blev nedsaltet i tønder, der blev sejlet til Køben­havn, hvor der blev udvundet olie – både af spæk og af den fedthol­dige lever. Tønderne blev produceret lokalt af opsendte materialer og derfor var en bødker tilknyttet udstedet.

I 1887 måtte huset bygges om og ved samme lejlighed flyttedes det til sin nuværende placering, lidt nærmere vandkanten. Engang efter 1912 blev det forlænget ud mod stranden, da denne blev fyldt op for at udvide kajarealet.

Senere blev der også opbevaret importvarer i Spækhuset ud over de hidtil opmagasinerede varer til eksport købt fra fangerne. Langt op i tiden benyttedes huset således som lagerplads for de “grovere” varer ligesom kul og f.eks. solarolie, som blev udhandlet fra huset. Køb og salg af kul er foregået ved hjælp af såkaldte “Kulmærker”: Man betalte i butikken for et kvantum kul, fik udleveret et mærke med mængden og art og modtog så sit kul i Spækhuset mod aflevering af mærket. Kulmær­ker er ud­stillet i “B-61”.

Under 2. Verdenskrig, da forsyningen udefra ikke længere kunne varetages fra Danmark, fik brugen af tran – og dermed selvforsyningen – en renæssance. Narsaqs daværende udstedsbestyrer Fr. Høegh brændte torskelever til olie, som blev eksporteret til hele Grønland og til Danmark (?) på flasker. Brænderiet var placeret uden for den daværende udstedsbestyrerbolig på Josefsvej (i dag lægebolig). I 1960’erne blev det imidlertid flyttet til Nanortalik, hvor det i dag kan beses på Nanortalik Museum.

Huset er bygget af sten med delvis bræddebeklædning omkring 1910. Det var bolig for Joseph Egede, der var udstedsbestyrer i Narsaq 1908-39.

Til huset hører det lille røde hus med hjerte i døren – sikkert et af meget få museale lokummer!

Som privatbolig var huset i sin tid meget fornemt og stuen en sal af væsentlige dimensioner. Bygningen var beboet indtil ca. 1953.

Omkring 1951 blev den overtaget af KGH, der ønskede at nedrive den, da den lå så tæt på deres kontor i B-61, at det udgjorde en brandfare. På grund af pladsmangel i B-61 besluttede man i stedet i 1954 at flytte postekspeditionen derfra til B-59, og huset fungerede som posthus indtil 1970.

Udstillingen i B-59 viser en grønlandsk boligindret­ning fra 1950’erne.

Huset blev bygget som bolig i sten med bræddetag af kateket Tobias Berthelsen omkring året 1900 (?).

Mellem 1913 og 1919 blev det imidlertid indrettet som ko- og fårestald for den nye udstedsbestyrerbolig B-59, senere som lagerrum for KGH.

Huset blev bygget til butik i 1928 i samme stil som de øvrige stenhuse og fungerede som sådan indtil 1960, hvor det nye butikscenter blev bygget på Niels Bohrs Plads. Hvor der nu er kulturhistorisk udstilling var salgslokalet medens baglokale og loft fungerede som lagerrum.

Bygningen af butikker – fra det lille loftsrum i 1830, som kan ses i B-61, til et center i 1960 – må ses i sammenhæng med ændringerne i forbrugs­mønstret fra selvforsyning til butikskøb: Flere og flere varer blev solgt, og dermed behøvedes også mere og mere plads til at sælge disse fra.

Nummereringen på husets tag “A-34” er et luftkendemærke. Under 2. Verdenskrig blev disse brugt af amerikanerne til at orien­tere sig langs Grønlands kyst, idet hvert område havde sit bogstav og hvert sted sit nummer.

Huset er en rekonstruktion bygget i 1992 af unge fra erhvervsuddannelsen STI under vejledning af ældre Narsaq-borgere. Udformingen er typisk for et sydgrønlandsk tørvemurshus fra omkring 1930, medens indretningen dækker perioden 1930-60. Huset er bygget af tørv og sten med stenfundament og indvendig bræddebeklædning.

Denne hustype har rødder tilbage til både de Thuleeskimoiske cirkulære enkelthuse fra omkr. 1350 og storfamiliernes fælleshuse fra omkr. 1800. Narsaq museums tørvemurshus repræsenterer den boligform, som var almindelig for den udvidede – og fastboende – kernefamilie i 1900-tallet. Det sidste originale tørvehus i byen blev nedrevet i 1960.

Huset er mindestue for Henrik Lund (1875-1948) – digter, komponist, politiker, kunstner og præst i Narsaq – og hans hustru Malene (1877-1979). Det blev bygget i 1927-30 efter tegninger af Henrik Lund selv med bistand af den grønlandske bygmester Pavia Høegh. Bygningen er bemærkelsesværdigt ved at være et gavlhus, en type der ellers ikke er almindelig i Grønland, samt ved sine små trekantvinduer, der er typiske for Pavia Høeghs stil.

Til huset hører et udendørs lokum og en lille stald. Foran huset er resterne af familiens nyttehave, indhegnet af en senere opført cementmur. Interiøret er som det blev efterladt af Malene Lund ved hendes død og repræsenterer således højere stands boligindretning i hele den beboede periode.

Huset blev indrettet som mindestue i 1980.

De stenbyggede museumsbygninger hører til blandt de ældste og fineste af denne type i Sydgrønland. Stenbyggeriet i Grønland havde sin storhedstid 1830-1916: Det startede i Sydgrønland og bredte sig herefter nord­på ­for så i 1929-40 at få en renæssance. Den vellykkede udliggerbolig i Narsaq (B-61) blev nu til inspiration for det fortsatte sten­byggeri i Sydgrønland.

De stenbyggede huse er solide bygninger, hvortil kræves kund­skaber, meget arbejde og en stor mængde granitsten. Stenene er fuget sammen med ler eller mørtel. Taget er forankret til ydermuren ved et T-formet træanker – en løsning der ikke kendes andre steder fra.

Andre huse i denne byggetradition ses ved Niels Bohrs Plads: Bygningerne B-440 og B-441 er begge to opført i 1930.